Logga inBli medlem

Ekstatisk/shamanistisk kink workshop

Lördag 18 november 2023 — söndag 19 november 2023, klockan 10:00 — 17:00
📍️København (Hovedstaden)
Du måste logga in för att kunna anmäla intresse.
EKSTATISK KINK (tidligere kaldt Shamanistisk kink)
- en to dages workshop med Steen Schapiro
Lørdag d. 18/11 og søndag d. 19/11 2023, i København.

Når vi dyrker erotiske dominans-lege og feticher, sker der noget uforklarligt. Det kan både være voldsomt sexet og det kan berøre os dybt. Når vi giver slip, lader os tabe kontrollen og giver magten til en elsker, eller når vi tillader os at tage styringen og dominere vores partner seksuelt, åbner det for en masse indre følelser. Det kan heale, det kan såre, det kan tryllebinde os. Det kan minde om tantra, shamanisme og spiritualitet.

Denne workshop henvender sig både til nybegyndere og erfarne, par og singler af alle køn. Her kan man lytte, lære og afprøve shamaniske eller Conscious Kink-tilgange til BDSM og fetich. Hvordan vil vi dominere – og domineres? Hvad bevæger det i os og hvordan skaber vi den bedste dialog og sikkerhed midt i vildskaben og overskridelserne?

Workshoppen kommer bl.a. ind på:
- piskning der stimulerer sanser og chakra-zoner
- rollespillenes symboler
- indre afklaring af lyster og dominansformer
- respekten for skøgen og playeren, på tværs af skam og overflade
- erotisk objektgørelse
- meditativ bondage
- kink som spiritual praksis og skygge-arbejde
- shamaniske kropsritualer, bl.a. baseret på amerikanske indianere
… og meget mere.

Der vil være teori, filmklip og kursus – og afprøvning i praksis, i et varmt rum med plads til både følsomhed og tabuiseret begær.

Der vil være både demoer og praktiske øvelser. Kurset afholdes første dag i et meditativt rum og anden dag i en dedikeret BDSM-klub: Excess Club. Man behøver ikke være nøgen eller dyrke sex, alt efter grænser og ønsker.

Der er uendeligt meget at udforske i den erotiske dominans-rejse, fyldt med paradokser:
- frigørelse og fangenskab
- empati og voldsomhed
- avanceret udstyr og sjælelig nærhed
- pirring og pinsel
- ømhed og magtlege.

Steen Schapiro (f. 1967) er filminstruktør, debattør og underviser. Han har produceret en række dokumentarfilm om seksuelle subkulture og andre tabu-emner, og underviser på tre sexolog-uddannelser. I årtier har han lært om ekstatisk BDSM og shamanisk kink, bl.a. via ritualer i Californien med pionererne Fakir Musafar og Cleo Dubois.

--- Praktisk:
OBS: Sproget er på dansk.

Billetter købes via dette link:
https://billetto.dk/e/ekstatisk-workshop-m-steen-scapiro-billetter-861581

Priserne for de to dage er kr 1950 dkr pr deltager/ kr 3200 for par.
Der skal være minimum 8 deltagere for at workshoppen afholdes.
Deltagerne står selv for frokost og anden forplejning.
Tidsrammen er ca lørdag kl. 10-18 og søndag kl. 10-17.

Du er velkommen til at kontakte Lina med spørgsmål på tlf: 22820584 eller e-mail: Info@linaquarto.dk

Workshoppen vil gøre sit bedste for at mindske risikoen for evt Covid-19 overførsel. Vi vil være opmærksomme på gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.
Deltagere vil få tilsendt en samtykkeformular (på engelsk) vedr. grænser for intimitet, brug af stoffer, fritagelse af ansvar m.m. som skal underskrives før deltagelse. Evt spørgsmål vedr. dette er selvfølgelig velkomne!

--- Feedback fra deltagere på tidligere workshops:

”Meget udfordrende og lærerig workshop for mig. Jeg fik sat ord på mange af de oplevelser jeg har med BDSM. At det kan berøre en dybt at det kan bringe en til en anden verden og løfte bevidstheden - blive meditativt. Der var meget fokus på bevidstgørelsen omkring egne indre behov og lyster - at det er ok.
Jeg fik bogstaveligt talt udtrykt det - verbalt. Også lyster som jeg normalt undertrykker og forbinder med skam, men som i nuet kom til at føles ok. Hele workshoppen blev styret med sikker hånd og erfaring af Steen. Steen og Lina formåede at skabe trygge rammer så jeg følte jeg kunne åbne mig og give mig hen. Tak for det. ”

”Tak for en lærerig rejse i weekenden. Fedt at lære bedre dominans. Vi lærte at være mere verbale - have mere kontakt. Det var skønne gennemtænkte seancer vi deltog i – både som par og med mig som slavinde. Jeg nød begge dele - og følte mig tryg. Dejlige mennesker, det var en berigende weekend for mig.”

”En ny verden har åbenbaret sig. Vi har allerede leget videre med ritualer, arketyper og forvandlinger. Det er virkelig både sjovt, frækt, energivækkende, spirituelt og hamrende liderligt. Vi har fået vist en kilde til stor inspiration og fået udrullet en lang vej foran os til udforskning. Bare sådan noget som kropsudsmykning er pludselig ikke længere noget de andre gør. Nu flyver de kreative muligheder med nåle og tattoos om ørerne, mens shamanistiske ceremonier må opsøges og indbygges i hverdagens praksis.

”Det var vidunderligt at se en mand som Steen i sit rette element og som brænder for at formidle og initiere andre. Meget afslappet, uhøjtidelig, humoristisk og autentisk stemning omkring det hele, men uden det var på bekostning af dybden i stoffet. Fedt at starte i (et lyst rum) og ende i flotte Excess. Dejlig progression. Og super med demonstrationer. God veksling med oplæsning, videobidder, øvelser og små pauser.”

(Logga in för att se medlemsinfo)   vCalendar export  

Kommentarer

Innehåll dolt för icke inloggade användare

Recensioner

Recensering av denna händelse är inte möjlig, då den ägde rum för alltför länge sedan.

Deltagare
1 deltar
Innehåll dolt för icke inloggade användare
6 intresserade
Innehåll dolt för icke inloggade användare
Innehåll dolt för icke inloggade användare
Innehåll dolt för icke inloggade användare
Innehåll dolt för icke inloggade användare
Innehåll dolt för icke inloggade användare
Innehåll dolt för icke inloggade användare

Kärlek och gemenskap i sexualitets- och identitetsmångfald
Bli medlem – enkelt och gratis  Om DS  Regler  Feedback / Kontakt  Annonsera   Grafik: Standard / Diskret   Copyright © 2003-2024